Arkitektpraktikant til efteråret 2024

Har du lyst til at være en del af et kreativt miljø på en af Danmarks største tegnestuer? Er du idérig og har lyst til, at se dine ideer blive gjort til virkelighed? Og er du dedikeret til at anvende en bæredygtig tilgang til arkitektur? Så er det dig vi er på udkig efter!

Hos C.F. Møller Architects er vi altid på udkig efter spirende talenter, og netop nu søger vi praktikanter til vores praktikanthold med opstart i september 2024 på vores danske kontorer i Aarhus og København.


Hvad vi kan tilbyde dig

Som arkitektpraktikant vil du blive en del af vores konkurrenceafdeling, hvor det handler om at tænke i helheder og få gjort kreative tanker til virkelighed. Du kommer til at indgå i et tværfagligt miljø på en dynamisk arbejdsplads, der tilskynder til innovation, og arkitekturen er drivkraften. Du vil blive integreret i vores projekter fra din allerførste dag og lære, hvad det virkelig betyder at arbejde for en international arkitektvirksomhed.

Vi tager ansvar for din læring, for at sikre at du udvikler dine faglige kompetencer mest muligt. Du kan i et bredt omfang være med til at tilrettelægge dit forløb, så du kan prøve kræfter med noget af det, du finder mest interessant i praksis. 

Du vil opleve fra start, at du altid har nogle fagfæller at spare med. Du vil på din første dag få tildelt en erfaren arkitekt som mentor, der under praktikforløbet har fokus på og ansvar for din faglige udvikling og generelle trivsel på tegnestuen.

There is generally a good dynamic among each other, which also results in high spirits and a relaxed but professional approach across the office. At C. F. Møller there is a very flat management structure, which I think works really well " (Intern 2022).


Udforsk din egen faglighed

Hos C.F. Møller Architects tror vi på, at vi kan gøre hinanden bedre. Vi gør med stor glæde brug af vores praktikanters kreative inputs, der gør en forskel for vores projekter, og samtidig bestræber vi os på at højne vores praktikanters faglige niveau og kompetencer. 

I løbet af praktikperioden vil du som praktikant blive præsenteret for en række temaer i vores såkaldte ’Skills-Workshops’, der handler om alt fra bæredygtighed til BIM. Workshopsne har alle til formål at give dig nogle konkrete redskaber og udvide din faglige viden og færdigheder. Du vil blive undervist af dine kollegaer, der med forskellige ekspertise deler ud af deres faglige erfaringer.

Ligeledes vil det være muligt at gøre brug af vores efteruddannelsesprogram GROW, hvor du frit kan deltage i et bredt udvalg af faglige kurser. Når du har gennemført et kursus, får du tildelt et C.F. Møller kursuscertifikat.

 

Oplev et fællesskab

Som praktikant starter du med en gruppe af andre praktikanter. Dette skaber et helt særligt kammeratskab i praktikantgruppen gennem hele forløbet. I opstarten er der fokus på at give dig en god start på tegnestuen og lære dine medpraktikanter at kende. 

Derudover vil der i løbet af din praktikperiode være sociale arrangementer i alt fra fredagsbar og fester til fredags-morgenmad og tegnestuemøder.


Om dig:

  • Du er arkitektstuderende.
  • Du har både teoretiske og praktiske kvalifikationer inden for Rhinoceros og Adobe CC, samt har med fordel kendskab til Grasshopper, Enscape, Vray og Autocad.
  • Du er fagligt dygtig og dynamisk og har lyst til at afprøve de værktøjer og kompetencer du har opøvet gennem din uddannelse.
  • Du er selvstændig, men du trives godt i et team. 
  • Du behersker engelsk på et højt niveau.


Bemærk venligst:

C.F. Møller ansætter ikke praktikanter, der allerede er færdiguddannede. Det vil sige du skal være tilmeldt på din uddannelse og enten være aktiv studerende eller have orlov fra dit studie.


Ansøgningsfrist:

Der er ansøgningsfrist 31. maj, men vi holder samtaler løbende. 

Hvis dette lyder som noget for dig, så send os din ansøgning ved at trykke på ’ansøg’ herunder. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Tidsbegrænset
Kontaktperson: Aarhus: Valerie vmk@cfmoller.com Copenhagen: Steven sew@cfmoller.com
Lokation: Europaplads 2, 11., 8000, Aarhus
Jobagent: Opret jobagent
Powered by Emply