Er du analytisk stærk og interesseret i at arbejde med udvikling af projektforudsætninger og strategiske beslutningsgrundlag gennem brugerinddragelse? Så er det måske dig, vi søger! Hos C.F. Møller Architects søger vi en engageret praktikant til vores Bygherrerådgivning med opstart i september 2025 på vores tegnestue i København.
Er du drevet af at forstå samspillet mellem mennesker, organisationer og rum? Og vil du være med til at forme projektforudsætninger og strategiske beslutningsgrundlag gennem brugerinddragelse og scenariebaserede metoder? Så er det måske dig, vi søger!
I Bygherrerådgivningen hos C.F. Møller arbejder vi i de tidlige faser af projekter, hvor vi lægger det afgørende fundament for, hvordan de fysiske rammer skal udvikles. Som praktikant bliver du en del af et team, der brænder for metode, viden og rumlighed. Du får lov at dykke ned i programmering, brugerinddragelse, strategiske analyser og udvikling af konceptuelle retninger.
Målet med vores arbejde er at hjælpe kunderne med at formulere klare problemstillinger, definere mål og visioner – i tæt dialog med de mennesker, der skal bruge og forme rummene.
Om dig:
Hvad du kan forvente af os?
Bliv en del af noget større
Som praktikant starter du med et hold andre praktikanter, hvor vi sørger for at få skabt et særligt kammeratskab i praktikantgruppen gennem hele praktikperioden. Der vil i løbet af din praktikperiode være sociale arrangementer i alt fra koncertarrangementer, personalefester til morgenmad og faglig udvikling.
Udvid din viden og dine kompetencer
Hos C. F. Møller Architects tror vi på, at vi kan gøre hinanden bedre. Vi gør med stor glæde brug af vores praktikanters kreative inputs, der gør en forskel for vores projekter, og samtidig bestræber vi os på at højne vores praktikanters faglige niveau og kompetencer.
Som praktikant kan du også gøre brug af vores efteruddannelsesprogram ’GROW’, hvor du gratis kan deltage i et bredt udvalg af faglige kurser. Når du har gennemført et kursus, får du et certifikat, der kan styrke din faglige profil i dit fremtidige arbejdsliv.
Bemærk venligst
C.F. Møller ansætter ikke praktikanter, der allerede er færdiguddannede. Det vil sige, du skal være indskrevet på studie, praktikken er en del af dit studie, og du får merit/ECTS-point for praktikperioden.
Praktisk information
Vi inviterer løbende til samtaler.
Praktikforløbet starter den 1. september 2025, så du kan starte med alle de andre praktikanter og dermed få en god, social og sjov start i dit praktikforløb.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte XXXX.